Besøg i Simoonga

Vi var en tur i Simoonga i en uge. Som sædvanlig var alt i skønneste orden der duftede af bonevoks og sæbe. Selv efter 4 års brug er skolen som da vi indviede den.

Børnene ser dejlig friske ud, det er helt tydeligt at deres daglige skål grød, er utrolig god for deres almen tilstand. De elsker bare at komme i skole.

Eva og Margie vores 2 handicappede børn, var ellers begyndt i basis skolen, men deres mor har svært ved at skaffe pengene, da hun er ene forsøger til dem. Da de samtidig er mentalt retarderet, synes hun de fik for lidt ud af at gå på basis skolen. Pigerne søgte ofte tilbage til vores skole, vi har derfor til pigernes store glæde, taget dem tilbage til vores skole, så de trods alt for nogen undervisning.

Lærerne underviser stadigvæk med samme ildhu, og børnene lærer at læse, stave på engelsk samt regne simple regnestykker. Det er en fornøjelse at følge deres undervisning, de er meget konsentreret om at lærer nye ting.

Som sædvanlig var gyngestativet klar til service eftersyn, det bruges så flittigt, at de øverste led slides over. Det passer med at 1 gang årligt skal ledene udskiftes. Så Aage og Poul havde gang i boremaskine og generator.

Betty har lavet en lille sti ind til skolen ved hjælp af små hvidmalede sten, samt lavet et meget fint bed midt på gårdspladsen med træer og blomster.

Sy- stuen bruges flittigt. Inge gav symaskinerne det sædvanlige eftersyn. De holder faktisk en flot orden på deres sy-ting.

Kvinderne har fået den geniale ide, at sy uniformer til basis skolen. De sælger uniformerne til de børn der kan betale. For de penge der kommer ind, syer de uniformer, til de børn, hvis forældre ikke har råd til at købe en. Det kan økonomisk ikke helt løbe rundt, så vi indkøbte omkring 100 meter stof til 10 kr. pr. meter til deres projekt. Her hjemme koster det samme stof 50 kr. pr meter.

Så vi har faktisk aftalt med de kvinder der syr, at Inge syr det stof op hun har tilbage, herefter skal de selv sy uniformer til børnene i vores skole. Vi vil selvfølgelig donere det stof og sytråd de skal bruge.

Det er meget tæt på at der kommer strøm til landsbyen masterne er rejst. vi er blevet lovet, at staten vil instalere vores strøm både til skolen og sy – stuen.

Der er åbnet en sygeplejeklinik i landsbyen. Den er bemandet med en uddannet sygeplejerske. Hendes arbejde  er at vaccinere alle børn, lave graviditetsundersøgelser, sexualvejledning og hjælpe ved fødsler. Samtidig er der en AIDS klinik, hvor bla. Betty underviser i faren ved ubeskyttet sex samt behandling af AIDS. Sygeplejersken er meget glad for vores fødselspakker som kvinderne fra Simoonga medbringer når de skal føde. Alle kan komme og føde på klinikken. De har endnu ikke fået elektricitet, men det er på vej. Forløbig forgår fødslerne ved hjælp fra en generator, der giver lys til en enkelt pærer i loftet. Det er dejligt med en klinik, selv om der er meget langt til vores standard, der er ikke meget luxus over den. Men det er da et fremskridt.

Som sædvanlig lavede vi pasta med kødsovs til børnene mens vi var der. Der kom næsten hundrede børn og spiste mad samt drak appelsinjuice.

Vi rejste hjem med nogle dejlig indtryk, helt fyldt op med kærlighed og varme fra ” vores unger”.

Så nu kører det derud af igen, jeg har nogle foredrag her i foråret samt lidt i efteråret. Desværre er det ikke mange nye sponsorer vi får ud af det, men håbet om nye sponsorer bliver jeg ved med at have.

 

 

Udgivet i Nyheder